lørdag den 27. juni 2009

Et lille projekt




Sidder her i aftentimerne, og blev lidt inspireret af nogle ballarinaer jeg så på nettet. Synes jeg ville hive nogle sorte flats frem, som jeg stort set aldrig bruger. Jeg ville pynte dem lidt, så jeg nu VED jeg kommer til at bruge dem meget mere. Jeg er mega vild med nitter, og har egentlig altid været det. Så jeg har en masse gamle nitte armbånd jeg måske kunne bruge til noget, fra mine lidt punkede dage.




Jeg løsnede simpelthen bare nitterne fra bagsiden af armbåndet og stak nogle huller i skoene hvor de skulle være. Så blev de sat i, og klem fast.

Simple as that.






Her er det færdige resultat og jeg er ret tilfreds. Jeg tror faktisk jeg klipper remmen af, da det er lidt pænere.
Nick ringede forresten og fortalte at han har fået tilbudt et job i et vagtfirma, hvis han tager et 3-ugers kursus først. Det vil han selfvølgelig meget gerne, så han takkede ja, og fandt ud af at kurset er her i Århus. Han regner så med at skulle bo hos mig i de tre uger, så det bliver lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå, især taget i betragtning at min lejlighed kun er 28 m2 hehe. Men det bliver sgu rart at få ham lidt tættere på.
I dag har jeg arbejdet, og ligget på græsset med P og Anette resten af eftermiddagen. Rigtig lækkert.
Arbejde igen imorgen og lidt sol med en bog og skøn rock i ørerne tror jeg.
Hav en hyggelig aften

onsdag den 24. juni 2009

70%!!!






Så er der gang i udsalget hos Dyrbeg/Kern! Jeg har dog ikk smidt rundt med pengene derinde endnu, men har sendt nogle ønsker ud til folk (jeg har jo snart fødselsdag), som jeg håber de vil følge.



Jeg har kigget rigtig meget på ringe, og nogle af dem er her:



Jeg var nede ved den permanente igår sammen med kasper óg se bål. Det var sgu hyggeligt. Bagefter kiggede vi på både i lystbådshavnen og tullede lide så stille hjemad. Håber der kommer mange flere af sådanne aftener, med rolig sommerhygge.
Den anden da jeg surfede lidt, fandt jeg denne side med fantastiske sommerkjoler til billige penge: forever21.com
Mange af kjolerne koster kun 130kr! Og mindre! Så jeg vil helt klart opfordrer folk til at kigge derind. Jeg har ikke købt noget nyt i denne uge, fordi det var meningen jeg skulle have en tatovering, så jeg havde gemt de fleste penge til det i stedet for shopping. Han aflyste dog fordi hans kone pludseligt skulle føde. Men har fået en tid igen d. 21. juli. Vil bare have den hurtigst muligt. Har jo villet have den i 2 år nu.. Tålmodighed er en dyd.
Der sker nok lidt mere herinde i næste uge, for der går jo penge ind på onsdag;-)

søndag den 21. juni 2009

Uden mode

Her er lige et indlæg uden nogle kommentarer om tøj, trends osv. Mere melankoli og fremtidstanker.
Jeg har fri imorgen, så jeg har holdt One Tree Hill marathon i aften (over nettet vel at mærke). Har set de sidste 4 afsnit af sæson 6, og det sidste der slog mig da jeg så Peyton og Lukas til sidst var, at mit største ønske nok bare er at få mig en lykkelig familie engang (ganske enkelt). Ubetinget kærlighed til både hinanden og det liv man har skabt sammen... bedre bliver det jo ikke.

Ind imellm virker det hele bare så overfladisk, og det hader jeg virkelig. Det virker så dumt at en åndssvag amerikansk tvserie kan påvirke én til faktisk at værdsætte de små ting i livet. Det plejer at være direkte omvendt. Nogle går sågar så vidt som at ønske de var lige så tynde som skuespillernde, eller var kendte, eller havde så mange penge som dem, det samme tøj osv. m.m.... Jeg vil bare gerne have en lille drøm om en familie opfyldt. Ikke nu selvfølgelig. Men når jeg kan mærke at jeg ikke kan leve uden det/de mennesker længere. Når jeg bare ikke kan lade være længere (så simpelt er det egentlig)

Så denne aften vil jeg bare sige til folk der tvivler på livet og på modet, at det er de små ting der tæller (kliche- I know). Jeg lå lige og tænkte på hvor meget jeg elsker og hvor tryg jeg føler mig, når jeg ligger og falder i søvn med ansigtet puttet ind til nick, mens han stadig ser fjernsyn i sengen søndag aften. Eller bare det at have muligheden for at ringe til sin mor eller en veninde bare for at snakke lidt, fordi man ved de altid tager telefonen når du ringer.
Eller bare det at have en drøm. Ikke engang en stor drøm, men bare et lille ønske om at noget godt sker for dig.
Livet er sgu for kort til ikke at turde leve det. Der skal selvfølgelig tage nogle chancer, og det er pisse skræmmende. Men en rodet tilværelses kan ofte ryddes op igen.

Nogle gange misunder jeg min søster lidt. Selvom jeg ikke er klar til det endnu, ved jeg, at jeg inderst inde ønsker det hun har fundet...
Manden i sit liv, og evig kærlighed til et lille nyfødt barn.

Lige nu stiller jeg mig tilfreds med en masse musik, venner, familie og nick. Jeg ska skabe mit eget engang. Alle skaber noget.

torsdag den 18. juni 2009

musik og feriesmykker



Så kom den! Og den passer faktisk perfekt. Den lyserøde bustier fra asos. Har faktisk ikk rigtig købt noget lyserødt siden jeg var 12, så det var lidt et tøset skridt for mig. Er sgu lidt af en drengepige, men har efterhånden taget det mere feminine til mig som årene er gået. Så her er den:



Jeg bruger den helst med en top indenunder, da jeg ikke er så meget for at flashe hehe.


Jeg har været hjemme ved mutti i en uge nu. Hun er ved at være på benene igen efter operationen. Men har skullet hjælpe hende en del med at løfte ting, og gøre rent. Hun må slet ikke spænde i halsen eller overanstrenge sig selv i 15 dage.


Hmm lige i tiden hører jeg rigtig meget white lies, og det gamle incubus album 'make yurself'. Begge album er meget sommer-agtige og livsnydende. Incubus spiller ekstremt gode guitar riffs, men har også nogle rolige rytmer og virker i det hele taget som om de er verdens gladeste band !!! Og det synes man at have brug for at høre, når man ved man skal arbejde de næste 4 uger fra kl. 6.30 om morgenen, mens de i 'vejret' lover 25 de næste uger (eller i hvert fald næste uge). Har dog heldigvis et par fridage her og der. Såååh, helt græde snot over det skal jeg da ikke.


Jeg har ikke købt nye smykker for nylig, men kan dog lige vise noget af det jeg bruger allermest lige i øjeblikket. Nogle af tingene er meget gamle, men ting jeg slet ikke kan lade være med at tage på.


Elsker mit nittearmbånd (som jeg har haft siden min punkede teenagetid), og de andre to lidt rå sølv armbånd. Guldkæden med hjertet er en jeg fik fra min mor da jeg var yngre og bliver tit hængt om halsen. Ringen er ny, og et perfekt accesorie til slidt cowboy. De farvede ørenringe bruger jeg egentlig sjældeny, men det er egentlig kun fordi jeg ikk ved hvad jeg ska sætte dem sammen med. De er ellers bare så flotte.

Ellers bliver min aften vidst bare stille og rolig. Mia-tid er nu rart efter en uge med familie og venner derhjemme. Imorgen skal jeg og tre af de andre piger til slat-fest i klubben. Puha det bliver hårdt at skulle modstå de billige drinks.

I'm out for now. C-ya later

tirsdag den 9. juni 2009

ferieøl og reunion update

Er tilbage efter en lidt hektisk weekend synes jeg. Hvis jeg ikke lige har læst, så har jeg været i byen. Dog mest læsning. Vores reunion i lørdags var faktisk rigtig hyggelig. Havde slet ikke forventet at det var så hyggeligt, men det var faktisk godt at se folk igen.


Jeg havde 12-timers eksamen igår fra 8-20. Så vi piger gik ud for at få en ferieøl bagefter.

Rigtig hyggeligt, men var hjemme igen halv elleve, smækkede den gamle film "The dark side of the sun" med Brad pitt på, og gik derefter i seng. Meget rolig dag. Tror eksamen gik okay.


har så ikke særlig mange penge tilbage til resten af måneden, men følte lidt at jeg har manglet en støvet pink bustier til mine oversize toppe, så den er jeg kommet til at købe over nettet idag.

Glæder mig til at komme hjem til familien på torsdag da mor er blevet opereret. Så må jeg hellere passe hende lidt. Er ret bekymret for hende så det bliver godt at komme lidt hjem igen.



lørdag den 6. juni 2009

By night køb og overspringshandlinger

Her er lidt billeder af hvad jeg fik købt i torsdags til Århus by night.

Et par ørenringe sat ned fra 39 til 20 kr. De skinner rigtig meget i solen.

En lang sort top/kjole men gennemsigtige tværstriber. Jeg vil nok helst bruge en lang top indenunder i en anden farve såsom grå eller hvid da den er ret gennemsigtige. Den er også rigtig god med leggins indenunder (til afslapning) eller slimfit jeans. Jeg tror jeg kommer til at bruge den rigtig meget med min cowboyskjorte. Sat ned fra 129 til 65kr. En hvid lang , også lidt gennemsigtig, top der både kan puttes ned i shorts eller bruges som oversize top til det samme. Denne kostede 50 kr.
Det er tydeligt at se at jeg har gået efter sommerting. Jeg mangler også virkelig. Tror jeg er ved at være der nu. Alle tre ting er fra bikbok da de havde 50% på alt.
I aften er der reunion med folkene fra 3.g Og for at være helt ærlig, så gider jeg ikke rigtig. Snakker stadig med dem jeg har lyst til at se, men resten betyder jo ikke noget for mig længere. Jeg tror jeg tager toget hjem sammen med rikke kl. halv tolv og tager i byen med dem fra århus. Dem man ved er ens venner i stedet for overfladiske personer der lader som om de kan li én. Årh jeg gider ikk flere timer med "hvad laver du så nu, og hvad skal du senere" og "Ej bor du i Århus, det havde jeg aldrig troet om dig. Sådan en lille landsbypige"... hold nu kæft altså.
Kan bare se det for mig.
Tror nok bare jeg tager den sorte sommerkjole jeg købte forrige uge på, sammen med den grå blazer eller noget. Og nok et par flade ballarinaer. Gider ikke gøre så meget ud af det.
Min mor ska opereres på mandag når jeg ska til eksamen. Er ret bekymret og træt af at jeg ikke kan være der og holde hende i hånden. Det er heldigvis kun en lille halsoperation, men den tager flere timer. arg...
Nå, jeg må hellere komme tilbage til læsningen. Laver overspringshandling på overspringshandling... Så nu går den ikke længere.
På gensyn

fredag den 5. juni 2009

Antichrist og mystisk stemning over Århus

Er lige kommet hjem fra en tur i biffen med A fra uni. Antichrist er godt nok en mærkelig film. Når man kommer ud i virkeligheden igen, ved man slet ikke hvordan man skal reagere. Vi kiggede på hinanden og grinede lidt fordi der var nogle ret vilde grænseoverskridende scener. Men dog ikke så vi kastede op ligesom nogle gjorde i Cannes under filmfestivalen. Hmm nogle siger Lars Von Trier er syg i hovedet, andre siger han er genial.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at han berører nogle tabuemner som ingen andre tør fortælle historier om. Men stadig en meget meget mærkelig film. Den skal ses alligevel. Hvis ikke for handlingen så pga. den fantastiske lysopsætning og de smukke billeder der indfinder sig i slow-motion meget ofte i filmen.

Jeg gik alene hjem, og lagde mærke til at stemningen omkring mig var rigtig underlig. Kl. var ca. 24 men man kunne stadig se en smule sollys i kanten af horisonten formet af et farvet grøn-blåt skær. Der var ingen, jeg siger INGEN mennesker på gaden. Masser af biler, men INGEN mennesker. Meget mærkeligt. Folk går da i byen om fredagen??
Jeg ved ikke om det var bare mig, men jeg synes hele stemningen var meget mystisk. Skyerne var mørke, men himlen var magisk smuk. Kunne have været nogle skønne billeder.

Jeg var forresten til open by night igår hvor jeg kom hjem med 4 ting til 220 kr. Røverkøb. Der var nemlig 50% mange steder. Jeg viser det nok imorgen i stedet. Er nemlig virkelig træt, og savner nick ret meget lige nu.
Så godnat derude. Jeg vender tilbage imorgen med billeder.

onsdag den 3. juni 2009

Solbrændt og fuld af oplevelser (og øl)



Så er jeg glædelig hjemvendt igen... 5 dage i super godt vejr, med masser af gutter og gutinder fra hjembyen. Det var fantastisk. Har set en del musik i år: Veto, Nik & Jay, Suspekt, Nephew, Spleen United, D:A:D, Wong Boys og ZZ Top. Alt sammen meget kendt fordi jeg ikk var ædru nok til at finde scenen da de mere ukendte bands var på heh.

Lige inden jeg tog afsted fik jeg heldigvis købt mig en cowboyskjorte i "mission Afrika". Den har jeg haft på 3/5 aftener. Så dejlig! Og så passer den til næsten alt.


Har vedlagt et par billeder.

Cowboyskjorten (35 kr)
og et guldkøb jeg har ledt efter i laaaaang tid. Den grå oversize blazer, ja da! (25) Plus en hvid underkjole der ska bruged meget her til sommer. Er der noget bedre end at finde guldklumper i secondhand... NEJ

Som forudset brugte jeg min nye lædertaske konstant. Så den har allerede tjent sine 120 kr ind igen.

Må indrømme at det var lidt hårdt at skulle gå op og ned af en stiv kæreste og faste veninder døgnet rundt, når man nu er vant til at bo alene. Men det gik nu fint alligevel. Var jo selv ikke helt appelsinfri (thank God). Men det var fandme fedt.. Ska vidst afsted igen næste år. Måske Skanderborg her i august også??

Jeg har lige opdaget at sygehuset har givet mig mere i løn end jeg havde regnet med, så nu har jeg da helt vildt lyst til at shoppe. Men det er jo kun d. 3 hehe.

Rikke var her til aften. Vi grillede kylling os spiste pastasalat. Dejligt at se et andet ansigt end de 40 jeg har kigget på i lejren i 5 dage i træk. Hun har sommerferie allerede. Heldige tøs. Jeg har dog kun én eksamen mandag, og så er jeg også færdig. Lækkert!

Nå, ska tidligt op og læse imorgen. Well, nighty nighty then