tirsdag den 11. november 2014

Rouladedrømme og billeder af mælk og nattelamper


 Jeg drømmer så sindssygt mange underlige ting for tiden. Drømmene er ikke uhyggelige - de er bare klamme, usandsynligt dumme, og slet ikke værd at skrive hjem om.

Alligevel får I en lille én her.
Den seneste jeg husker er, at jeg skal rulle 4 forskellige roulader, meget meget tyndt, og lægge dem på 4 små tallerkener, som skal ud til nogle gourmetkokke. Én med chokolade, én med hindbær, og to andre farver der ikke giver mening med deres smag.
Jeg kan huske at to af dem lykkes, og de andre går i stykker, fordi jeg skal skære dem så tynde.

Det ender med at jeg spiser de andre to, for skjule at jeg har lavet en fejl, og jeg var ved at revne både af skræk for at de skulle finde ud af det, men også af mæthed. Det må have været nogle ret frygtindgydende kokke.

Så vågner jeg, og hvor jeg plejer at være ret sulten der kl. 7, var jeg denne gang.. ja mæt!!? Som om jeg havde proppet mig med roulade i virkeligheden. Simpelthen sådan en latterlig drøm.

Men hellere det, end at jeg drømmer at min familie, bekendte eller jeg selv er i fare eller kommer til skade. Det er dog oftest dét, de handler om.



Generelt set sker der meget lige nu. Det er ikke så meget i privaten, men mest arbejde. Og det er ikke fordi jeg føler jeg har rivende travlt når jeg kommer hjem. Men det er alligevel som om jeg ikke får givet mig tid til alt det jeg gerne vil.
Læse flere bøger, tage flere billeder, ligge at drømme til musik, indrette min lejlighed som jeg vil, løbe flere ture og meget meget mere. Og jeg har ikke en gang børn!  
Måske er det fordi jeg ikke helt kan følge med. Tiden går alt for stærks, og arbejdslivet kører bare derudaf, uge efter uge.

Jeg forstår det ikke. Og nu er det snart jul. Pyyyh!



Lidt aftenleg fra i dag d. 11.11.14





1 kommentar:

  1. Jeg vil også drømme mig mæt... Ej hvor er det besynderligt. Man siger at drømme bearbejder ens oplevelser gennem gårsdagen. Hvad er det du bearbejder ;) vi ses på lørdag. Glæder mig

    SvarSlet