I wonna be remembered

Når jeg går herfra vil jeg med hånden på hjertet kunne sige at jeg i det mindste har efterladt et massivt indtryk i folks tanker og sind. Jeg håber at jeg på et tidspunkt har gjort, eller kommer til at gøre noget jeg vil blive husket for. Måske ikke blot af mine nærmeste, men også af folk der ikke kendte mig særlig godt, men som alligevel vidste hvad jeg stod for og hvad hvilke gerninger jeg har gjort.

Jeg tror det hele bunder i at jeg er bange for at blive glemt/overset og for blot at være en del af mængden. Jeg mindes gymnasietiden hvor jeg klædte mig lidt anderledes for at blive lagt mærke til. Den trang har jeg ikke mere. Nu er jeg bare som jeg er, og ser ud som jeg gør... Og forhåbentligt efterlader det et indtryk hos folk, hvadenten de er fra nær eller fjern.

Måske en smule dybt at lægge dette ud på nettet. Men nu gør jeg det..

Udover at ytre tanker vil jeg desuden vise min meget nemme og sunde dessert jeg har nydt her til aften.

Det her er ovnbagte æbler med vaniliecreme:
Jeg har brugt A38, der er rørt op med sødemiddel og vaniliesukker, som tilbehør.
3 små madæbler der er skårt i både, overhældt med lidt brun farin og hakkede mandler, og bagt i ovnen på 180 grader i 20-25 min.

Det smager fantastisk!
Velbekomme og godnat;-)




GB: I just want to be remembered for something when I leave this place... Right now I'm not making myself deadly important to anybody in other ways than just being a sister, daughter, friend and partner - but I hope that I have at some point or in the future will leave a crucial impression in the eyes of both people that are close to me and people that are strangers to me.
I think I'm afraid of being forgotten, overlooked and just being a person in the crowd.

It's a terribel feeling, so I try to prevent it...

Now enough about what's been in my head today.

Today I had this for dessert. YES, I DO have a very sweet tooth. Or lots of'em.

Nighty nighty


Finishing off with cool pictures by Logan White (from notcommonpeople.blogspot.com):