søndag den 10. januar 2010

Hyggeaften

I dag har jeg været ude og tage billeder. Jeg fandt et hus der mindede lidt om et ungdomshus. Det var blevet smadret af de unge der holdt til dig, fordi de var blevet smidt ud derfra af myndighederne. Så jeg luskede rundt derinde i dag, da døren var hevet af og alle vinduer var knus, hvilket gjorde det ret nemt at komme ind. Viser kun få billeder derfra, resten skal gemmes til privat brug.







Her til aften har jeg sat orden i mine tyske noter til min skriftlige eksamen imorgen. Den starter kl. 8.15 og slutter 20.15. Og bagefter skal jeg kun se film og intet andet. Desuden har jeg prøvet at finde på noget at bruge de farvede sukkerringe til, som jeg har til at ligge. Der er virkelig mange, og kan ikke rigtig smide dem ud, for jeg har på fornemmelsen at jeg en dag finder på noget skægt med dem... Desuden et lille hyggeligt billede af den venstre side af mit badeværelse. Den anden side består kun af brusekabine og toilettet, hvilket er knap så spændende. De lys der står derude er duftlys, med chokolade duft. Det er bare skønt at have dem tændt om morgenen når man er ved at gøre sig færdig.








Det er gået lidt bedre med humøret i dag. Var lidt sur sidste gang jeg skrev. Tror det er fordi jeg efterhånden kan se en ende på eksamenerne, og fordi der venter mig en dejlig weekend med en julefrokost om fredagen, en 24-års fødselsdag om lørdagen og et besøg af kæresten søndag og mandag (altså i næste uge). Mandag skulle det måske sne igen, så der ska vi nok ud og nyde det hyggelige men kolde vejr.

Glæder mig egentlig bare til at komme i gang med 6.sem. så jeg kan komme ud og opleve noget bagefter. Er lidt træt af skolebænken, og synes ikke jeg får taget de billeder jeg har lyst til. Men det er der jo kun én der kan gøre noget ved.

Godnat folkens

1 kommentar:

  1. Hej ;)
    Jeg kiggede lige på din blog, jeg synes at den er rigtig cool og inspirerende.
    Du kan kigge fordi min, hvis du har lyst :)

    xoxo,
    http://www.intheliteralsenseoftheword.blogspot.com/

    SvarSlet