fredag den 5. juni 2009

Antichrist og mystisk stemning over Århus

Er lige kommet hjem fra en tur i biffen med A fra uni. Antichrist er godt nok en mærkelig film. Når man kommer ud i virkeligheden igen, ved man slet ikke hvordan man skal reagere. Vi kiggede på hinanden og grinede lidt fordi der var nogle ret vilde grænseoverskridende scener. Men dog ikke så vi kastede op ligesom nogle gjorde i Cannes under filmfestivalen. Hmm nogle siger Lars Von Trier er syg i hovedet, andre siger han er genial.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at han berører nogle tabuemner som ingen andre tør fortælle historier om. Men stadig en meget meget mærkelig film. Den skal ses alligevel. Hvis ikke for handlingen så pga. den fantastiske lysopsætning og de smukke billeder der indfinder sig i slow-motion meget ofte i filmen.

Jeg gik alene hjem, og lagde mærke til at stemningen omkring mig var rigtig underlig. Kl. var ca. 24 men man kunne stadig se en smule sollys i kanten af horisonten formet af et farvet grøn-blåt skær. Der var ingen, jeg siger INGEN mennesker på gaden. Masser af biler, men INGEN mennesker. Meget mærkeligt. Folk går da i byen om fredagen??
Jeg ved ikke om det var bare mig, men jeg synes hele stemningen var meget mystisk. Skyerne var mørke, men himlen var magisk smuk. Kunne have været nogle skønne billeder.

Jeg var forresten til open by night igår hvor jeg kom hjem med 4 ting til 220 kr. Røverkøb. Der var nemlig 50% mange steder. Jeg viser det nok imorgen i stedet. Er nemlig virkelig træt, og savner nick ret meget lige nu.
Så godnat derude. Jeg vender tilbage imorgen med billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar