søndag den 21. juni 2009

Uden mode

Her er lige et indlæg uden nogle kommentarer om tøj, trends osv. Mere melankoli og fremtidstanker.
Jeg har fri imorgen, så jeg har holdt One Tree Hill marathon i aften (over nettet vel at mærke). Har set de sidste 4 afsnit af sæson 6, og det sidste der slog mig da jeg så Peyton og Lukas til sidst var, at mit største ønske nok bare er at få mig en lykkelig familie engang (ganske enkelt). Ubetinget kærlighed til både hinanden og det liv man har skabt sammen... bedre bliver det jo ikke.

Ind imellm virker det hele bare så overfladisk, og det hader jeg virkelig. Det virker så dumt at en åndssvag amerikansk tvserie kan påvirke én til faktisk at værdsætte de små ting i livet. Det plejer at være direkte omvendt. Nogle går sågar så vidt som at ønske de var lige så tynde som skuespillernde, eller var kendte, eller havde så mange penge som dem, det samme tøj osv. m.m.... Jeg vil bare gerne have en lille drøm om en familie opfyldt. Ikke nu selvfølgelig. Men når jeg kan mærke at jeg ikke kan leve uden det/de mennesker længere. Når jeg bare ikke kan lade være længere (så simpelt er det egentlig)

Så denne aften vil jeg bare sige til folk der tvivler på livet og på modet, at det er de små ting der tæller (kliche- I know). Jeg lå lige og tænkte på hvor meget jeg elsker og hvor tryg jeg føler mig, når jeg ligger og falder i søvn med ansigtet puttet ind til nick, mens han stadig ser fjernsyn i sengen søndag aften. Eller bare det at have muligheden for at ringe til sin mor eller en veninde bare for at snakke lidt, fordi man ved de altid tager telefonen når du ringer.
Eller bare det at have en drøm. Ikke engang en stor drøm, men bare et lille ønske om at noget godt sker for dig.
Livet er sgu for kort til ikke at turde leve det. Der skal selvfølgelig tage nogle chancer, og det er pisse skræmmende. Men en rodet tilværelses kan ofte ryddes op igen.

Nogle gange misunder jeg min søster lidt. Selvom jeg ikke er klar til det endnu, ved jeg, at jeg inderst inde ønsker det hun har fundet...
Manden i sit liv, og evig kærlighed til et lille nyfødt barn.

Lige nu stiller jeg mig tilfreds med en masse musik, venner, familie og nick. Jeg ska skabe mit eget engang. Alle skaber noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar