mandag den 5. april 2010

Du har nok også været der....

Det sted i dit liv hvor du tænker "Laver jeg overhovedet det jeg allerhelst vil? Læser jeg det rigtige? Tager jeg nok chancer i mit liv?" Sådan har jeg det lige nu... Jeg bliver færdig med min bachelor her til sommer, har planer om at arbejde på dødsyge skejby i et halvt år for at tjene penge, og så ud og rejse i 4-5 mdr... Men hvad så bagefter???? VIL jeg overhovedet læse de sidste to år på kandidaten? Er der andet jeg hellere har lyst til?

Jeg har altid synes det kunne være fedt at leve af at tage billeder af ting jeg elsker, synes er smukke eller mystiske. Men det gør man ikke bare sådan liiige. Det kunne også være fedt at skrive en klumme til en avis mens jeg er ude at rejse, hvad er chancerne for det? 1/100.000.000. Måske skulle jeg prøve alligevel.

Jeg kender en der uddanner sig til designteknolog og hun elsker det. Hun bliver professionel trend spotter og designer engang når hun er færdig, hvilket jo lyder mega spændende. Men det er jo ikke det JEG vil... Jeg overvejer også at blie freelance fotograf, men man skal jo lige have en praktikplads først og det er også stort set umuligt... Men måske sku jeg prøve alligevel.

Der er bare så mange muligheder at jeg er ved at blive sindssyg af det.
Men når jeg så læder om den kandidat uddannelse jeg kunne tage efter rejsen, så lyder det virkelig også spændende. Og det kan endda lade sig gøre at komme til arbejde med reklamer og mediegrafik bagefter. Bare fordi man har en baggrund med sprog.

Jeg er helt kulleret og ved ikke hvad jeg vil, men sådan har alle det nok på et eller andet tidsspunkt.

Mette har også lige fortalt mig at hun flytter til Ålborg for at læse det hun 100% gerne vil. Så nu stresser jeg over min egen fremtid, og er rigtig træt af tanken om ikke at have hende tæt på mig. Jeg ved at vi kan besøge hinanden osv. men det bliver helt sikkert meget meget sjældent. I forhold til hvor lidt vi ses nu, selvom der kun er 20 min i tog hjem til hende, så er jeg bange for vi næsten aldrig kommer til at ses. Men på den anden side, så tror jeg det er godt for hende at komme lidt væk. Hun har lidt brug for det ind imellem..


I denne weekend er der sket en masse. Jeg holdt fødselsdag med Pernille fredag, da vi tog ud og spiste og tog til Dizzy Mizz Lizzy koncert i Scandinavian center bagefter. Det var helt igennem MEGA fedt! Jeg vil forsøge at lægge videoer ud senere, men lige fungere min fon ikke med computeren.

Lørdag var jeg til p og nats fødselsdagsfest hvorefter vi tog på train og gav den hele armen resten af natten.

Da jeg kom hjem var Nick her. Han havde forberedt mig på det denne gang, så jeg ikke ville komme for sent hjem hehe... Søndag blev hygget væk, med film, cola, jordbær, chokoladekiks og hinandens selskab.



Nu vil jeg prøve at skrive lidt mere på min BA opgave... Selvom jeg virkelig ikke gider. Hygge derude

Ingen kommentarer:

Send en kommentar