onsdag den 10. marts 2010

Nothing new but everything

Hmm tja man plejer at sige at hver dag er en ny dag og en ny chance der skal tages og udleves.. Men det er ikke just den følelse jeg har for hverdagen lige i øjeblikket. Alting er det samme og det samme. Enten er jeg på arbejde, stepper i fitness, eller også er jeg på skolen for at prøve at skrive min BA... Det er virkelig svært, og lige nu sidder jeg bare og venter på jeg kan komme til møde med min vejleder.

I denne uge er min eneste sociale aftale en biograftur med Helle og P og Alice i Eventyrland. Det bliver skidegodt! Trænger virkelig til at komme lidt ud!

Jeg er efterhånden nået op på ca 4 sider med intro og det hele.. Så nu er der 21 sider tilbage til teori, analyse og konklusion. Jeg ved i det hele taget ikke om der er noget der er godt nok, men regner emd jeg får svar på det senere i dag. Har redigeret et par vinterbilleder, som jeg lige viser for god ordens skyld.





Det sidste billede var bare et tilfældigt billede som jeg ikke tror jeg har vist endnu...


I Mandags var Mette og hendes mor et smut i Århus, så jeg mødtes med dem nede på gågaden og drak lidt kaffe osv. Om aftenen spiste mette og jeg på den tyrkiske restaurant Ankara, og det var egentlig okay... Til prisen. Da vi jo er studerende valgte vi buffeten til 79kr pr. mand. Det var fint nok men ikke til 5 stjerner.. Vi blev da mætte om ikke andet. Tja det er sådan set det eneste nye der er sket her på det sidste. Ellers er alting faktisk som det plejer.

Lige nu sidder jeg og lytter til Fort Minor. Mike SHinoda har sørget for at gruppen har nogle virkelig fede tekster og samarbejdspartnere som f.eks. i denne sang, hvor de arbejder sammen med John Legend.

Skal snart til møde, så jeg vil slutte for denne gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar